Gennemse Forfatter

Benjamin

canvas

Digital Interessevaretagelse er blevet så meget mere end Twitter

“Er det bare Twitter, du gennemgår så?” – Spørgsmålet er blandt de oftest stillede, når jeg bliver kontaktet omkring Digital Interessevaretagelse. Bogen er efterhånden blevet et år gammel – og fordi det netop er en printbog, burde der egentlig skrives en opfølgning. Fordi Digital Interessevaretagelse længe har været så meget mere end “bare Twitter”. Bare for at nævne nogle af de greb, som store og små interesseorganisationer gør brug af lige nu:

Søgemaskineoptimering (SEO) – Plastindustrien
Det er ikke gået læseren af min bogs næse forbi, at Plastindustrien er et yndet eksempel. Blandt andet fordi de er ekstremt åbne om, hvad de gør. Ser man på Plastindustriens egne tal for besøg på hjemmesiden, er det tydeligt, at de har flere og flere besøg – og dermed flere og flere der selv læser om Plast og Plastindustrien og deres nøgleord og mærkesager hos dem, end hos andre. Det vil sige, at de selv har mulighed for at sætte en tone for, hvordan emnerne skal forstås. For at skære ud i pap: Det er vigtigt, at brugere, alt fra skoleelever til politiske konsulenter på Christiansborg, journalister mv. læser deres udlægning af, om EPS/Flamingo/Polystyren er brandfarligt, eller om det er brandfarligt, hvis det ikke bliver håndteret ordentligt af en fagmand med forstand på plast, ligesom det er væsentligt, at man skal læse, hvor meget plast der egentlig er i verdenshavene hos dem og ikke hos NGO’er, der kan have en tendens til at bruge ord med langt mere tone og volumen, end tallene egentlig berettiger til. Eller som de selv udlægger det: “Når du alligevel laver indhold til din hjemmeside, kan du lige så godt lave noget, der bliver set”.
plastdk

Søgemaskineoptimerings-tilgangen kræver forståelse af, hvordan man skriver tekster, sætter dem teknisk op og bliver fundet. Men det kan de. Blandt andet med deres “Plastleksikon”, som bliver googlet frem. Andre organisationer kan lære noget her. Forestil dig, at du har politiske interessenter, der læser dine faktuelle udlægninger, før de får politiske idéer, går på en talerstol, eller journalister, der bladrer rundt og laver research hos dig. Flere organisationer er blevet dygtige til at skitsere deres mærkesager, som var det et politisk program – det hjælper også på søgemaskinerne.

LinkedIn – Novo
I mit maratonindlæg fra januar 2018 om LinkedIn er der flere gode eksempler på, at LinkedIn faktisk også nu både giver pressetid og sætter en tone omkring omdømme. Jeg har eksempler fra Finans Danmark med i bogen, men der er flere gode eksempler i forhold til, hvordan Jaap Postma fra YouSee, DJØF-cheferne og ikke mindst Novos Lars Fruergaard bruger LinkedIn og i særdeleshed LinkedIn articles. Jeg forudså i min bog, at Danmark ville bevæge sig frem mod EU-tilstand, hvor Twitter er “The Cocktail Party” og LinkedIn “The Board Room” eller “The Lounge Room”. Det er ved at blive tydeligere nu – og det efterlader gigantisk potentiale for ikke blot at uddanne topledere, men også kigge intensivt på Employee Advocacy. Rigtig mange interesseorganisationer og virksomheder vil kunne profitere af dygtige medarbejdere, der med de rette teknikker og taktikker kan sætte en tone for et brand og en mærkesag. Der er flere gode eksempler blandt egne kunder lige nu, der bliver værd at følge – altså virksomheder, der uddanner deres medarbejdere til at bruge deres LinkedIn-profiler, også som supplement til deres Twitter-profiler. Og det er relativt let at lære og sætte i system.

Infographics og video
Der skal flere formater i spil end tidligere. Organisationer som Dansk Fjernvarme var tidligt ude med GIF’er. Danske Rederier smed en ret ambitiøs GIF af sted før jul, der mest af alt mindede om en lille film. Danske Bank bliver stadig bedre til at pakke f.eks. deres regnskab ud i grafikker. Flere offentlige kommunikatører bruger video på LinkedIn og på Twitter, så CEO/formand/direktør ikke behøver at være på medierne selv (men det hjælper). Det her felt er slet ikke udtømt endnu – og det er desværre der, hvor organisationerne stadig sparer pengene i stedet for at lave den virkelig gode grafik, video eller måske endda Livevideo, der pakker budskabet ordentligt ud.

Tweetables
Jepper. Så kom de. Som beskrevet i et andet maratonindlæg om “kontrolpulten” over klassiske værktøjer med et digitalt tvist, er der rigtig meget effekt i at kunne tale i Tweetables og lade sætningerne vandre. Det har egentlig intet med Twitter at gøre. Pointen er, at taler skal tale i punchlines som var det tweets på konferencen, så de når længere ud og helt ind i journalisternes dækning. Det kan understøttes med alt muligt finurligt, med slides med budskabet, med tweets fra organisationen selv og meget mere, men i bund og grund hviler det på taler. Kan man som Per Bennetsen i Region Sjælland finde ud af at sige … “Ytringsfrihed i Region Sjælland? Må lægen mene noget hos os? Nej. (kunstpause), Lægen SKAL mene noget hos os” er det lige så stærkt som Foghs “Ikke en frø, en fugl, en fisk har taget skade af regeringens miljøpolitik”. De sætninger skaber settings. Og sætter en tone. Derfor hedder det en sætning – og det er effektivt. Behøver vi mere lyrik på den? Groft sagt findes der to typer talere i det her land: Dem der taler til folk i rummet, og dem der taler til alle i hele Danmark, selvom de står i et rum beregnet til 150 mennesker. Den første race er uddøende.

Annoncering
Tjek lige, hvordan f.eks. Danske Spil elegant annoncerer direkte til meningsdannere på Altinget med sangen om deres udlodningsmidler. Der er ingen grund til at råbe, eller råbe særlig højt, hvis man bare er præcis nok. Annonceformaterne målrettet til 1240K (Folketingets postnummer) udvikler sig konstant. Vi vil se de første kampagner i 2018, der målrettet adresserer politikere, der er på Folkemødet, på talerstolen eller sidder på et rådhus eller i en regionsgård.

Dataanalyser
Ramte din kampagne den rette modtager? Et af de helt nye, men effektive greb er at bruge målrettede måleværktøjer til at se, om en politiker, eller en konsulent for samme klikker på dit link. Det kræver programmer som Fastbase eller Leadfeeder og lidt kendskab til Bit.ly-links. Kort sagt: Du må ikke sende en mail til en vigtig interessent, uden at du måler på, om de klikker. For så har du et fortrin. Kæder du det sammen med lidt lækre cookies på klikkerens browser, kan du kombinere både annoncering og viden om, hvad de har læst.

Der er masser af værktøjer, der ligner. Også de helt korte blogindlæg som understøttelse til lobbyindsatsen, når de f.eks. sidder på Altinget. Du fik et kort indlæg her, og så må du vende tilbage for mere.

 

 

 

Kan du skabe volumen?

Et af de vigtigste elementer i selve den digitale interessevaretagelse er evnen til at skabe et tryk, der er stort nok til at få nogen til at flytte sig. I modellen fra bogen om Digital Interessevaretagelse er det skridtet efter at få fortællingen på plads.

kampagne

Vi har fået et par eksempler for nylig til, hvordan man kan gøre det. Ældre Sagens Bjarne Hastrup, der ikke slår en blød bule i en hat med sin Twitterkonto meldte som modstand til Regeringens skatteudspil, at ”De ældre synes det er den største uretfærdighed, som de har set længe, bare se på vores Facebook-profil, hvor det vælter ind med kommentarer”.

Fortællingen er, at de ældre er ofrene, der føres bag lyset. Bevisbyrden er den volumen, som kommentarerne udgør. Det kan Hastrup bruge i sin argumentation – a la ”Så mange kan da ikke tage fejl”.

Dyrenes Beskyttelse var med deres kampagne om ”Burgrise” ude med fortællingen om, at grise som vi kender det fra burhøns blev spærret inde i trange bure. Volumen skabte Dyrenes Beskyttelse med udsagnet om, at de havde samlet ”10.000 underskrifter på under to døgn” – det kan smides af sted i en pressemeddelelse og pitches ind til journalister, og så har man procesfortællingen som løftestang.

Den videre volumen skabes ved at holde kog i underskriftsindsamlingen som her, med tweets igennem Britta Riis’ Twitterkonto, hvor både Tv2 News og DR er tagget. Det er offensivt. Til gengæld er det en gåde, hvorfor Dyrenes Beskyttelse har udstyret deres vigtigste afsender med grafikker, der er for store i bredden til en smartphone, når man ser dem i en Twitter-strøm. Det koster effekt.

danielh

Volumen er generelt et kæmpe nøgleelement. Et medlem af en politisk gruppe skal bruge volumen til at rejse sig op i samlingen af sine partifæller og kunne sige, at ”det her er altså noget, der ligger folk meget på sinde”. Idéen er, at både Ældre Sagen og Dyrenes Beskyttelse kan mobilisere det tryk, der får det til at se ud som om det ligger rigtig mange på sinde.

Skal du skabe volumen i din kampagne, er der en række muligheder på tværs af medier, og mange af dem er beskrevet i bogen. Mange retweets er – heldigvis for lobbyister og desværre for den almindelige dansker, der helst skulle rammes af det, der er væsentligt – en sikker vej til at få en journalist til at se, at der er noget, journalisten bør undersøge nærmere. Det kan en organisation selv skabe ved at have nok folk på platformen. Mange delinger, kommentarer og likes på Facebook er som i Ældre Sagens tilfælde endnu en mulighed – det kan man skabe med godt indhold og annoncekroner med ”boost opslag”-knappen. Og så er kunsten at løfte det op i sin øvrige kommunikation og få det til at vandre på tværs af sociale medier, netaviser, debatprogrammer og den anden vej igen. Det kan også gøres med et hashtag – og det er det, hashtagget kan. Se på Ligefor-kampagnen fra bogen, eller kig på enten #Lamborghini-reform eller #gyllegate.

Bogen nævnt på K-forum

… Først udkom den hands-on anvendelige ”Digital interessevaretagelse”, forfattet af en af de tunge på det påvirkningsfelt, Benjamin Rud Elberth.  Must-read-moppedrengen om, hvordan lobbyisten bruger de sociale medier, er en fuldtræffer på både strategisk, taktisk og operationelt digitalt niveau.

Ordene er Peter Moses. Storm ud og køb en af hans og Susanne Hegelunds bøger i stedet for at hænge her på siden. Javel, Hr. Minister, Lobbyistens Lommebog og Flyt Magten er alle lige så uundværlige dele af dit Lobby-arsenal, som Digital Interessevaretagelse er. Læs Peters anmeldelse af en helt femte bog “Lokal Lobbyisme” her.

Bogen er blevet anmeldt – Journalistens fagblad

… Til gengæld er forfatteren en af de få i Danmark, der virkelig ved, hvad han taler om. Bogen er spækket med overbevisende, aktuelle cases og har styr på teori, kilder og noter. Den er et must for alle, der vil vide mere om ’what the hell is going on’. Læs printudgaven, inden den bliver forældet. Ellers følg med i den digitale udgave af samme navn, som løbende opdateres.

Læs hele anmeldelsen på Journalisten.

Bogen er udgivet!

Velkommen til websitet for Digital Interessevaretagelse. Siden er bygget op som den digitale understøttelse af printbogen, der blev udgivet af TrykVærket den 3. februar 2017.

På denne side vil du løbende finde blogindlæg med cases, nye modeller, mulighed for at give feedback på bogen og rettelser til version 2, når den skal skrives og trykkes. Du kan købe bogen igennem Trykværket her. Er du ikke til fysisk tryk, vil du kunne nyde godt af E-bog-udgaven, der vil blive tilgængelig her på siden inden for de næste måneder.

Som forfatter af bogen er jeg glad for, at du giver dig tid til at kigge herind og interessere dig for emnet. Bogen har taget et år at skrive. Og researchen for at skrive den har taget længere tid, end jeg har timetal på. Men den er ikke blevet til uden hjælp fra de organisationer og nøglepersoner, du møder i bogen. Lige fra tidligere ministre til kommunalpolitikere, departementschefer og en række organisationer, der velvilligt har givet lov til at se helt ind i maskinrummet.

De fortjener den største tak. De er grunden til, at du kan blive klogere.

Jeg håber du vil nyde at læse bogen og få lyst til at arbejde endnu mere med emnet.

FinansDanmark om Digital Interessevaretagelse

FinansDanmark fylder 19 sider i bogen om Digital Interessevaretagelse, og har for alvor åbnet for, hvordan de tænker Public Affairs på tværs af medier. Jyske Bank TV har fanget Public Affairs-chef Mads Rørvig:

 

Digital Lobbyisme

Første gang bragt på Altinget 8. marts 2016.

”Send en mail, hvis du vil mig noget. Det får du langt mere ud af end at sidde og skrive direkte til mig på Twitter”.

Ordene er Pia Olsen Dyhrs. SF’s formand, der i weekenden nåede 40.000 følgere på Facebook, og er en af de politikere, der har valgt at kaste sig ud på Twitter, hvor der sidder omkring 3.200 journalister og journaliststuderende, 145 folketingsmedlemmer og en hulens masse lobbyister.

Indtil for et par år siden var en stor del af de lobbyister vant til at bedrive ”public affairs”, ”interessevaretagelse” eller ”lobbyisme” med klassiske værktøjer som møder med politikerne og skrevne spørgsmål til en ordfører fra en anden folketingspolitiker mv. Og det virker. Public Affairs er efterhånden blevet en anerkendt disciplin, og selvom det går under mere eller mindre værdiladede navne, har effekten været tydelig: Organisationer med en bestemt interesse, der udøver interessevaretagelse, kan rent faktisk få tydelige politiske resultater, få talt deres sag for både ministre, ordførere og 179 folketingsmedlemmer og med det gode argument komme på finansloven, i satspuljer, i lovforslag.

Læs Videre