Kan du skabe volumen?

Et af de vigtigste elementer i selve den digitale interessevaretagelse er evnen til at skabe et tryk, der er stort nok til at få nogen til at flytte sig. I modellen fra bogen om Digital Interessevaretagelse er det skridtet efter at få fortællingen på plads.

kampagne

Vi har fået et par eksempler for nylig til, hvordan man kan gøre det. Ældre Sagens Bjarne Hastrup, der ikke slår en blød bule i en hat med sin Twitterkonto meldte som modstand til Regeringens skatteudspil, at ”De ældre synes det er den største uretfærdighed, som de har set længe, bare se på vores Facebook-profil, hvor det vælter ind med kommentarer”.

Fortællingen er, at de ældre er ofrene, der føres bag lyset. Bevisbyrden er den volumen, som kommentarerne udgør. Det kan Hastrup bruge i sin argumentation – a la ”Så mange kan da ikke tage fejl”.

Dyrenes Beskyttelse var med deres kampagne om ”Burgrise” ude med fortællingen om, at grise som vi kender det fra burhøns blev spærret inde i trange bure. Volumen skabte Dyrenes Beskyttelse med udsagnet om, at de havde samlet ”10.000 underskrifter på under to døgn” – det kan smides af sted i en pressemeddelelse og pitches ind til journalister, og så har man procesfortællingen som løftestang.

Den videre volumen skabes ved at holde kog i underskriftsindsamlingen som her, med tweets igennem Britta Riis’ Twitterkonto, hvor både Tv2 News og DR er tagget. Det er offensivt. Til gengæld er det en gåde, hvorfor Dyrenes Beskyttelse har udstyret deres vigtigste afsender med grafikker, der er for store i bredden til en smartphone, når man ser dem i en Twitter-strøm. Det koster effekt.

danielh

Volumen er generelt et kæmpe nøgleelement. Et medlem af en politisk gruppe skal bruge volumen til at rejse sig op i samlingen af sine partifæller og kunne sige, at ”det her er altså noget, der ligger folk meget på sinde”. Idéen er, at både Ældre Sagen og Dyrenes Beskyttelse kan mobilisere det tryk, der får det til at se ud som om det ligger rigtig mange på sinde.

Skal du skabe volumen i din kampagne, er der en række muligheder på tværs af medier, og mange af dem er beskrevet i bogen. Mange retweets er – heldigvis for lobbyister og desværre for den almindelige dansker, der helst skulle rammes af det, der er væsentligt – en sikker vej til at få en journalist til at se, at der er noget, journalisten bør undersøge nærmere. Det kan en organisation selv skabe ved at have nok folk på platformen. Mange delinger, kommentarer og likes på Facebook er som i Ældre Sagens tilfælde endnu en mulighed – det kan man skabe med godt indhold og annoncekroner med ”boost opslag”-knappen. Og så er kunsten at løfte det op i sin øvrige kommunikation og få det til at vandre på tværs af sociale medier, netaviser, debatprogrammer og den anden vej igen. Det kan også gøres med et hashtag – og det er det, hashtagget kan. Se på Ligefor-kampagnen fra bogen, eller kig på enten #Lamborghini-reform eller #gyllegate.

Skriv et svar