Om bogen

“Digital Interessevaretagelse – En håndbog til at få indflydelse” er skrevet af Digital Rådgiver Benjamin Rud Elberth. Bogen henvender sig til kommunikationsmedarbejderen, der gerne vil lære at bedrive Public Affairs med sociale og digitale medier eller til den klassiske lobbyist, der gerne vil lære at understøtte sine klassiske værktøjer.

Bogen er en komplet guide fra strategi, til taktik og til eksekvering, hvordan en dansk interesseorganisation eller virksomhed kan bedrive Public Affairs med og på digitale og sociale medier i EU, i Folketinget og i kommuner og regioner.

Bogen præsenterer modeller for, hvordan man laver en strategi og en taktik for Public Affairs med sociale og digitale som understøttelse til organisationens forretningsstrategi, og præsenterer en række cases og kampagner, der allerede er udført med succes og resultat i Danmark og i EU. Derudover gennemgår bogen de væsentligste platforme og greb til at bedrive digital interessevaretagelse med Facebook, LinkedIn, Instagram, Twitter, Blogs, Video og meget mere.

Bogen bygger også på en række interviews af tidligere ministre, departementschefer, kommunikationschefer i Styrelser, EU-politikere, Folketingspolitikere, kommunalpolitikere og regionspolitikere, ligesom den præsenterer interviews med og metoder fra en række lobbyorganisationer som Ældre Sagen, Dansk Industri, Plastindustrien, Landbrug & Fødevarer m.fl.