Gennemse Forfatter

Benjamin

Brancher uden et offer taber under Corona-krisen

Der var engang et kongerige. Men pludselig indtraf en stor begivenhed, så ro og harmoni blev forstyrret, og man troede aldrig, at det skulle blive godt igen.

Indledningen kunne være til ethvert godt eventyr, som du som barn hørte, hvor du efterhånden ved eventyr nummer fem vidste, at nu skulle en eller anden prins ud og finde prinsessen efter at have mødt en klog ugle med en eliksir i et træ, der gjorde prinsen i stand til at slå den drage ihjel, der holdt prinsessen fanget. Hvorefter harmonien blev genoprettet og alle vendte hjem – lidt klogere end før dragen bortførte prinsessen.

Men indledningen kunne også være til din egen fortælling i din interessevaretagelse, som er den struktur, du skal se ned i, før du overhovedet vælger kampagnegreb – fordi du skal anerkende, at alle kampagner optimalt set har en fortælling, at det er en optimal motor til at drive en kampagne eller en kommunikationsindsats frem, og fordi det tydeliggør, at alle har en interesse og en rolle, du skal udfylde i din jagt på at genskabe harmonien. Geelmuyden Kiese, lobbyfirmaet med navnet, ingen kan udtale, hvor jeg selv er vokset op, har tidligere konsekvent taget udgangspunkt i et rollehjul, der ligger strøet ud på nettet.

Med en opdateret aktant-model, hvor aktørerne er ekspert, offer, monster, oprører, helt. Positioner, der skal være i enhver god fortælling. Fordi det er simpelt og virkningsfuldt – Og lige nu ville vi kunne bruge det rollehjul til at konkludere, at brancher, der ikke forstår at skabe tydelige nok fortællinger omkring deres sager, eller har rod i rollerne i det hjul, ikke trænger igennem hverken i mediebilledet eller i Regeringens fortælling, så de kan blive reddet. Skulle du være i tvivl, er det politikeren, der skal kunne ride ind på den hvide hest og redde kongeriget. Ikke dig.

Fortællingen om onde Corona
I Danmark kunne fortællingen i øjeblikket lyde: Der var engang et kongerige. Folk var lykkelige. Bortset fra dem, der ikke var det. Men pludselig skyllede en pandemi ind over kongeriget og truede med at slå en del af kongerigets befolkning ihjel. Kongen (eller dronningen, men i eventyr har det haltet lidt med ligestillingen – Prinsessen er indtil en eller anden på Twitter råber højt nok og der går rundhyl i den et offer, der skal reddes, og kongens dronning sidder bare passivt og bistår kongen, medmindre hun får lov at være klog) blev nødt til at lukke landet ned, så de stakkels borgere ikke endte i respirator eller det, der var værre. Det store pandemi-monster var en lumsk satan, og transformerede sig til både en britisk variant og et par andre nationaliteter, der ikke er rare, når de får spikes og optræder som virus. Lægerne og forskerne gjorde alt hvad de kan for at finde eliksirer til kongen, men det tog lang tid. Derfor var det ikke kun en del af befolkningen, der var i knibe, hvis de blev syge. Det var også … (fortsættelse følger).

Regeringens fortælling slutter med … og branchernes slutter med …  
Og her varierer Regeringens fortælling fra en række branchers lige nu. For Regeringen forsætter historien med ”Det var også en række erhvervsdrivende, der var i fare for at miste deres job, hvorfor de fik hjælpepakker, udskudt skattebetaling, mulighed for skattefrit lån og meget mere, så Regeringen kunne redde de stakkels ofre på hospitalerne”. I mange brancher er fortællingen i stedet ”Det var også en række erhvervsdrivende, der langsomt blev tvunget til at lukke butikken, mens de blev tvunget økonomisk i knæ af lukningen, som Regeringen havde lavet, selvom Regeringen hvis de havde haft overskud kunne have set indgående på hver branche og i en række tilfælde fjerne meget små forhindringer, der endte med at blive store”.

Hvorfor skal du se på fortællingen i din interessevaretagelse?
Hvorfor alt det her om fortællingen og hvor den varierer? Fordi det er tydeligt efter snart et års Covid19-krise i Danmark, at Regeringen i deres fortælling har så tydelige ofre og monstre i deres fortælling, der er altdominerende. Og monstrene skifter endda – Vi har både Dubai-influencere og medicinalselskaber, der af og til også hopper ind og bliver næsten lige så store monstre som selve pandemien. Og det gør det ekstremt svært for brancher, der ikke har lige så tydelige ofre at komme igennem med deres ønsker om justering – Det handler ikke kun om kroner og øre og om at kunne dokumentere et tab, hvis der er benspænd for branchen, der gør, at noget lovgivning besværliggør kompensationen eller ikke er tilstrækkelig. Det handler om at kunne pakke de kroner og øre ind i en fortælling, der er stærk nok. Det er bare ikke lige så nemt at skabe lydhørhed, kampagner og interessevaretagelse, hvis man selv er fra en branche, hvor man er blevet opfattet som meget privilegeret og ikke har tydelige ofre, der kan måle sig med syge på hospitalet, eller nogle af de brancher, der har tydelige ofre. De brancher, der har en svag fortælling med et offer, ingen rigtig tænker man skal redde først, ville komme sidst i en økonomisk indsprøjtningskø og sidst ind i fortællingen, når Regeringen har reddet de ”reelle ofre”. Der findes ikke en advokat i det her land lige nu, der kunne komme med et nødråb, uden at hele Danmark ville sprutte af grin og spørge dem, om de stadig er i livskrise over at deres magnumchampagneflasker ikke passer ned i flaskecontaineren i Hellerup. Vi har ikke for alvor ondt af taxachauffører, der går på røven, fordi de ikke har leveret noget, der ligner service for os de seneste mange år, selvom de kan være nok så berettigede til at blive hjulpet. De er ikke ofre eller helte. De er nærmere selv monstrene i fortællingen på grund af mange års negligering af den fortælling. Tuder de i hornet i en happening uden for Christiansborg bliver de ovenikøbet tudende monstre og ikke stakkels ofre.

kontrakt

I DJØFS nye kampagne #meretilfælles har DJØF taget et ekstremt spændende greb. Efter at have haft meget tvivlsomme greb, der ikke havde en stærk nok fortælling, viser aktørerne i kampagnen, hvordan de har været en uundværlig brik i en fortælling om Danmarks samlede sundhedstilstand. Monstret er, at vi risikerede at blive som i Italien – DJØF’erne er en blanding mellem eksperter og helte, personificeret ved f.eks. indkøberen, der arbejdede 17-18 timer, mens udenlandske stråmænd med guldkufferter truede Danmarks mulighed for at få ”Det nye guld” – værnemidler. DJØF’erne viser sig som et uundværligt svar til at genetablere harmonien i kongeriget. Alle skal se, at var DJØF’erne ikke svar på problemet eller ville de mangle i den kontraktmodel, der skulle genetablere harmonien, så ville fortællingen aldrig ende lykkeligt. Det er godt set – og det er en effektiv fortællingsstruktur. Hovedvideoen, minidokumentaren, er lang som et ondt år – 8 minutter, længere end syv års elendighed, så vi lige kommer ind i det ottende år hvor alt bliver godt – Og undervejs udråber DJØF sig ikke som helte, men samarbejdet som helte, så de kan træde ind som eksperter.


Brancher uden ofre er i klemme
En række brancher står lige nu i en kæmpe klemme. De har brug for at få ændret lovgivning, at blive reddet, at der bliver ændret en lille smule for forhindringer for deres branche, så de ikke skal dreje nøglen om.

Deres store problem er, at selvom de har masser af mødetid på Christiansborg, så vil ingen ansvarlig minister lige nu begynde at kigge ned i deres ønsker og handle på det, fordi vi har en fortælling i Danmark, der er langt stærkere: Folk dør. Der er ofre. Og blandt befolkningen og hos Regeringen er der sat gradsforskel på, hvor meget det haster og i hvilken rækkefølge vi skal hjælpe de ofre – Det er syge først. Det er ældre. Det er svage. Og så er det brancher, som vi ikke kan undvære i den store fortælling. Sygeplejersker. Læger.

Derfor reagerer alle skarpt på, når en hospitalsleder er hoppet foran en sygeplejerske i vaccinekøen, og ingen reagerer, når især de blå virksomheder, der ikke bliver opfattet som troværdige ofre nu råber, at de er ofre. Søens folk hos Danske Rederier er ikke i lige så stor havsnød som læger lige nu i folkets bevidsthed. Industriens folk, der nok leverer millioner og milliarder til statskassen, er ikke et truet folkefærd i fortællingen. Dansk Erhverv og Dansk Industri kan blive ved med at fortælle, at deres medlemmer er konkurstruet, men hvis ingen synes, at de medlemmer er en mangel eller et svar over for en læge, så er det en ekstremt svag fortælling. Og en række brancheforeninger finder ud af, at ingen synes det er synd for dem, når de råber om hjælp, også selvom det kun er minimale ændringer – noget nitty gritty, men måske kompleks justering af en hjælpepakke, så den tager højde for branchespecifikke problemstillinger. Der er simpelthen ikke overskud hos regeringen, og fortællingen er ikke skarp nok til at lave kampagne på.

Medlemmer forventer et nødråb, der virker
I den klemme er en række brancheforeninger prisgivet, når deres medlemmer forventer et kæmpe nødskrig. At foreningen sender SOS i den største flaskepost de kan finde, og den flaske skal helst kastes som en molotovcocktail helt ind på gulvet til Statsministerens spørgetime, før medlemmerne er tilfredse.

Af samme grund vil vi se en række kampagnegreb, der virker desperate. Hvor flere brancher bliver til grin, når de klager deres nød. Vi har allerede set Pernille Skipper fra Enhedslisten Twitter-trække på skuldrene af DI’s Lars Sandahl, når han vil have bedre vilkår for Industriens folk og have dem frem i offerkøen. Vi ser fitnessbranchen, der længe har klaget over lukning (og nu gik kæden Repeat i rekonstruktion og er lukningstruet), men indtil videre har ”truslen mod danskernes samlede fitness-tilstand” ikke været stærk nok. Vi er endnu ikke røget i den fase, hvor Regeringen anerkender, at ofre ikke kun er sygdomstruede men også folk, der bliver depressive, ensomme, mister deres job, tjener færre penge end tidligere og andre mere bløde varianter af ofre, der bare har det lidt sværere end ellers.

Og løsningen er … ?
Der er to ting i det: De brancher, hvor det lige nu ikke lykkes med at vise, at de er enten et svar eller en mangel i fortællingens kontraktmodel, skulle have startet noget tidligere – og tænkt over, hvordan de generelt kunne være en bro i den fortælling, der ville gøre, at prinsen ikke kunne ride over det grumme vandfald i sin vej mod dragen, hvis broen knækkede. Eller de skal være dem, der kan bygge en bro, der holder, når prinsen står ved vandfaldet (Der ville jeg i øvrigt vælge en DJØF’er, så broen holder). Og så skal de være knivskarpe, når de nu skal finde interessevaretagelsesgreb, som gør medlemmerne tilfredse, men som ikke fjerner enhver videre vej for branchen, når de skal løse problemerne med tålmodighed, møder med politikere, indtil kongeriget er nogenlunde genetableret, og de sande ofre er reddet. Råbekampagner dur ikke. Kreative humoristiske greb kan blive misforstået. Men råbekampagner kan være nødvendige, så medlemmerne ikke fosser ud ad bagdøren, selvom de ikke virker.

Det er tid til for alle brancheforeninger at øge intensiteten på den interne kommunikation til alle deres medlemmer. For at vise, at de presser på og presser på. Og det kan være, at flere brancher bliver nødt til at lave et råbegreb for at please medlemmerne, men så skal de sørge for at fortælle en minister, at de er nødt til det, og undskylde på det lukkede møde undervejs. For ellers risikerer de at miste gennemslagskraft i de interessevaretagelsesgreb, der virker så godt i fredstid, når den grumme Corona ikke truer landets eksistens.

Og så er det tid til at begynde at overveje – Er man generelt som branche et tydeligt nok svar i den samlede fortælling i Danmark, eller har man kun sin egen og medlemmernes fortælling for øje? For noget tyder på, at man skal kunne være en bro, et svar eller en mangel i en større kontraktmodel for at kunne få gennemslagskraft og lovgivning, der hjælper medlemmerne. Har man ikke et offer, så skal man være en ekstremt tydelig ekspert eller oprører i det rollehjul, og man skal finde en grundfortælling, der er troværdig og slagkraftig i både champagnetid, kampagnetid og i krisetid.

madsrr

Der skal politiske grafikker og gif’er til

I den efterhånden meget reviderede model for at bygge det strategiske og taktiske setup bag digital interessevaretagelse og i øvrigt digital pr og digital kampagne, er “Grafisk understøttelse” et af hovedpunkterne og blevet endnu vigtigere med årene. Elementet dækker over, at man til brug på sociale medier skal sørge for at tage sit skyts – gode argumenter, analyser og andres udsagn og lave dem til noget internet-venligt, der kan hjælpe på forståelsen og på øjets mulighed for at afkode komplekse budskaber. Vi ved at billeder og visuel kommunikation hjælper ekstremt ift. vores “attention span” der i 2015 var 8 sekunder: Altså modsat en guldfisk, der kan ofre hele 9 sekunder på at afkode et budskab, så ofrede vi i 2000 spinkle 12 sekunder, og i 2015 endnu mere spinkle 8 sekunder på at afkode et budskab. Bruger vi billeder i vores kommunikation, hjælper det den stakkels hjerne med at forstå budskabet bedre. Læs selv efter i “Visuel Kommunikation” fra Marie Buus og Maria Prohazka – når din hjerne afkoder billeder, forstår den det bedre og husker budskabet bedre.

graf

Men grafikken, gif’en, den grafiske understøttelse har også en anden funktion for især interesseorganisationer eller politiske partier, der skal messe det samme budskab igen og igen: De bliver ikke papegøjer og mister effekten. Fordi de pakker samme budskab ud i mange forskellige formater – Videoer, kronikker, billeder, gif’er mv.

Eksempler:
Det er en ædel kunstart at lave den gode grafiske understøttelse, men det er værd at ofre midlerne på. Se blot på flere af nedenstående eksempler:

Mads Rørvig og Bilimportørerne er (nej, de er ikke en kunde) et stilstudie værd lige nu. I første omgang bare med de almindelige grafikker.

Men prisen for århundredets bedste politiske gif/animerede video bør uddeles her (Laurits Lyck stiller det drilske spørgsmål på Twitter, hvorfor jeg udnævner en animeret video til at være bedste gif. Pointen er, at formaterne egentlig flyder lidt rundt – nedenstående er en video, men den kunne egentlig lige så godt være formet som en gif. Men den bør retteligt egentlig fremhæves som en animeret video):


Det her er næsten for ambitiøst – Men når de smider det af sted som promoveret tweet på en platform som ellers er overfølsom over for promoveringer, og de stadig får likes og medvind, så er det en god indikation af, at de har ramt rigtigt. Det har krævet forarbejde og en politisk afdeling, der kan formulere politik og briefe den seje grafiker eller animatør.

De kan også hos KL – Se lige den knastørre gif om de ældste ældre her. Så forstår du, hvorfor det kan blive et problem.

 

liselott

Gigtforeningens fine Twitterunderstøttelse

Det behøver ikke være så svært. Gigtforeningen blev ugens bedste i vores podcast i denne uge på grund af en lille fin rundgang omkring spørgsmål til ministrene i Folketinget. Gigtforeningen har dygtigt fået sat gigtpatienter på dagsordenen blandt andet i Berlingske, når de fremhæver de problemer det giver, når patienter får udsat deres operationer.

Trykket på tværs af medier holdes, når de med deres corporate konto sætter strøm til artiklen fra Berlingske, får svar fra Liselott Blixt fra DF, der igennem årene har været en af de vigtigste aktører i sundhedsudvalget, og følger op med et fint “husketweet” fra Leder af Politik og Viden i Gigtforeningen, Sune Friis Krarup, der i en god, upolemisk og opfordrende tone ikke kun får sat fokus på, at Gigtforeningen ser med på dagens spørgetid, men også at de gerne vil holde trykket på en minister.

 

Hvad kræver tilgangen? Faktisk ikke ret meget – Det kræver, at der sidder dygtige folk og kigger på tværs af medier, så det ikke bare “kun” bliver en artikel bag en betalingsmur på Berlingske, at deres interessevaretagere holder fast, og dygtigt med små nålestik holder presset som supplement til den landjordsaktivitet, de bedriver, og at de kender deres besøgelsestid.

Digital Interessevaretagelse – Et nyt ben på Public Affairs

Public Affairs, Lobbyisme, har fået et nyt ben. Det hedder Digital Interessevaretagelse eller digital public affairs.

Det betyder, at du skal kunne understøtte din lobbyisme med sociale og digitale medier.

Du finder blandt andet hjælp i bogen “Digital Interessevaretagelse”, som du kan downloade som gratis E-bog her på siden. I en tid, hvor flere og flere fysiske møder bliver skiftet ud med små interaktioner på nettet, skal du kunne supplere mødet med politikeren med solid digital interessevaretagelse.

BRE (21 of 27)

Hold op med at glæde jer til samarbejdet og kom i gang!

Danske interesseorganisationer har siden Mette Frederiksen offentliggjorde sin ministerliste i juni skrevet ”Tillykke minister xxxx. Vi glæder os til samarbejdet” så mange gange, at det tangerer åndelig dovenskab. Og flere af interesseorganisationerne med så dårlig timing, at det vidner om en public affairs- eller kommunikationsafdeling, der allerede var gået på mental sommerferie på valgdagen – man kan fristes til at spørge, om nogen tror, at Dan Jørgensen virkelig kigger på sin telefon og på Twitter de minutter, hvor han er på vej ind til Dronningen med tretten kameraer og tre mikrofoner i hovedet, stresser rundt efter gaver til overdragelsesforretning i ministeriet, og om det overhovedet er muligt for ham at skelne mellem alle de enslydende lykønskninger, hvor han er nævnt, når alle skriver det samme. Af og til virker det som om danske interesseorganisationer har slået automatpiloten til og den kreative hjerne fra, når de bruger sociale medier eller praktiserer digital interessevaretagelse.

Mærkesagerne skal pudses af nu
Hvad kunne man så have gjort som public affairs-ansvarlig i interesseorganisationen, hvis man ikke ville have med den virtuelle kødhammer her på bloggen? Man kunne have brugt sommerferien og dagene efter valgkampen på flere ting, eller skynde sig at få sat arbejdet i gang nu – Man kan sikre sig, at mærkesagerne, de politiske elementer, man gerne vil have et nyt folketing, nye særlige rådgivere, nye ministre og nye konsulenter i partierne til at forstå, at de er knivskarpe, opdateret til de politiske dagsordener valgkampen drejede sig omkring og de elementer, der er antydet i forståelsespapiret. Det er nu, nyvalgte politikere eller konsulenter, rådgivere og politikere på nye poster, med nye ordførerskaber, skal kunne gå ind på interesseorganisationens hjemmeside (eller ved at google, hvis interesseorganisationen har tænkt SEO som middel i interessevaretagelsen) og finde ”ti ønsker til en ny politik”.

Find interessentlisten frem og revidér den
Organisationens interessentliste kan med fordel også få sig en overhaling. Vi er i et stort transfervindue med nye folk på nye poster – også journalister. Praktiserende Lægers organisation har allerede sørget for at få mødet i kalenderen med en journalist, der fortalte i går på Twitter, at han havde fået sit nye stofområde på en stor dansk avis. Public Affairs-folkene i interesseorganisationen skal gerne allerede nu have en tydelig liste med samtlige politikere og konsulenter i partierne med en kolonne over hvilke platforme de kan adressere dem på. Når den nyvalgte S-politikere Bjørn Brandenborg går på Twitter som det første i sin nye folketingskarriere, kan man godt begynde at skrive ud for hans navn, at han kan adresseres på Twitter, og hvilke ordførerskaber han får, eller hvilke udvalg han kommer til at sidde i. Og så kan man i øvrigt begynde at botanisere i, hvor mange fra ens egen organisation han følger, om han læser nogle af de ting, man smider til ham eller foran ham, om han viser interesse, der kan bygges videre på – og finde ud af, hvilke medarbejdere i S-konsortierne der hjælper ham med hans stofområder, og om de følger med i interesseorganisationens faste rytmeslag af lutter kreative input til ham.

brnd

Et gigantisk potentiale
Generelt er det nu interesseorganisationerne skal være vågne og vakse. Folketingsvalget sluttede i juni. Vi sidder med et nyvalgt folketing. Sommergruppemøderne betyder, at ordførerposter skifter hænder – og der sidder politikere med nye stofområder, der skal lære nye interessenter at kende, er modtagelige over for velment hjælp til, hvordan stofområdet skal forstås og ikke mindst, hvilke politiske idéer der kan være på området. Er du lobbyist i en interesseorganisation er det en dejlig pligt at være med til at klæde en ny ordfører på til at forstå historikken eller dynamikken på dit politiske område – ellers er der andre i branchen der gør det. I det hele taget er der et unikt gigantisk åbent vindue for at hjælpe partierne med at udvikle ny politik – Vi har haft en lang valgkamp, og partierne har på godt og ondt fundet ud af, hvor de er svagest, stod forkert, ikke havde luret folkestemningen, eller manglede argumenter. De har oplevet ved den største eksamen, de kan møde, om deres eget pensum var hullet. Lad os skære det ud i pap: Der sidder x antal nyvalgte politikere. De er valgt til partier, der lige har haft den vildeste syretest på, om deres politik holdt vand  – og inden for hvilke områder, der var dagsordensmuligheder, stemmer, medløb eller modvind. Sekretariaterne i partierne har lige nu et tæt på fuldkomment billede af, hvilken politik de manglede på hylderne. Det er nu, der kan skabes relationer, hvor alle får gevinst af det – på tværs af medier, eller nu, hvor man kan trække på relationer, der allerede er skabt. Flere af partierne politikudvikler lige nu – fordi deres konkrete politik er for svag. Du kan med fordel sørge for at pakke det ud for dem – på tværs af medier. Og det skal ske med forståelse af, hvornår det skal siges på et kaffemøde med en opsummerende A4, og hvornår det skal pakkes halvoffentligt ud på Twitter.

Sæt i gang! Du vil opleve, at de dygtigste politikere tager imod den hjælp de kan få. Husk at give dem hele billedet, hvis du vil tages seriøst en anden gang.

 

canvas

Digital Interessevaretagelse er blevet så meget mere end Twitter

“Er det bare Twitter, du gennemgår så?” – Spørgsmålet er blandt de oftest stillede, når jeg bliver kontaktet omkring Digital Interessevaretagelse. Bogen er efterhånden blevet et år gammel – og fordi det netop er en printbog, burde der egentlig skrives en opfølgning. Fordi Digital Interessevaretagelse længe har været så meget mere end “bare Twitter”. Bare for at nævne nogle af de greb, som store og små interesseorganisationer gør brug af lige nu:

Søgemaskineoptimering (SEO) – Plastindustrien
Det er ikke gået læseren af min bogs næse forbi, at Plastindustrien er et yndet eksempel. Blandt andet fordi de er ekstremt åbne om, hvad de gør. Ser man på Plastindustriens egne tal for besøg på hjemmesiden, er det tydeligt, at de har flere og flere besøg – og dermed flere og flere der selv læser om Plast og Plastindustrien og deres nøgleord og mærkesager hos dem, end hos andre. Det vil sige, at de selv har mulighed for at sætte en tone for, hvordan emnerne skal forstås. For at skære ud i pap: Det er vigtigt, at brugere, alt fra skoleelever til politiske konsulenter på Christiansborg, journalister mv. læser deres udlægning af, om EPS/Flamingo/Polystyren er brandfarligt, eller om det er brandfarligt, hvis det ikke bliver håndteret ordentligt af en fagmand med forstand på plast, ligesom det er væsentligt, at man skal læse, hvor meget plast der egentlig er i verdenshavene hos dem og ikke hos NGO’er, der kan have en tendens til at bruge ord med langt mere tone og volumen, end tallene egentlig berettiger til. Eller som de selv udlægger det: “Når du alligevel laver indhold til din hjemmeside, kan du lige så godt lave noget, der bliver set”.
plastdk

Søgemaskineoptimerings-tilgangen kræver forståelse af, hvordan man skriver tekster, sætter dem teknisk op og bliver fundet. Men det kan de. Blandt andet med deres “Plastleksikon”, som bliver googlet frem. Andre organisationer kan lære noget her. Forestil dig, at du har politiske interessenter, der læser dine faktuelle udlægninger, før de får politiske idéer, går på en talerstol, eller journalister, der bladrer rundt og laver research hos dig. Flere organisationer er blevet dygtige til at skitsere deres mærkesager, som var det et politisk program – det hjælper også på søgemaskinerne.

LinkedIn – Novo
I mit maratonindlæg fra januar 2018 om LinkedIn er der flere gode eksempler på, at LinkedIn faktisk også nu både giver pressetid og sætter en tone omkring omdømme. Jeg har eksempler fra Finans Danmark med i bogen, men der er flere gode eksempler i forhold til, hvordan Jaap Postma fra YouSee, DJØF-cheferne og ikke mindst Novos Lars Fruergaard bruger LinkedIn og i særdeleshed LinkedIn articles. Jeg forudså i min bog, at Danmark ville bevæge sig frem mod EU-tilstand, hvor Twitter er “The Cocktail Party” og LinkedIn “The Board Room” eller “The Lounge Room”. Det er ved at blive tydeligere nu – og det efterlader gigantisk potentiale for ikke blot at uddanne topledere, men også kigge intensivt på Employee Advocacy. Rigtig mange interesseorganisationer og virksomheder vil kunne profitere af dygtige medarbejdere, der med de rette teknikker og taktikker kan sætte en tone for et brand og en mærkesag. Der er flere gode eksempler blandt egne kunder lige nu, der bliver værd at følge – altså virksomheder, der uddanner deres medarbejdere til at bruge deres LinkedIn-profiler, også som supplement til deres Twitter-profiler. Og det er relativt let at lære og sætte i system.

Infographics og video
Der skal flere formater i spil end tidligere. Organisationer som Dansk Fjernvarme var tidligt ude med GIF’er. Danske Rederier smed en ret ambitiøs GIF af sted før jul, der mest af alt mindede om en lille film. Danske Bank bliver stadig bedre til at pakke f.eks. deres regnskab ud i grafikker. Flere offentlige kommunikatører bruger video på LinkedIn og på Twitter, så CEO/formand/direktør ikke behøver at være på medierne selv (men det hjælper). Det her felt er slet ikke udtømt endnu – og det er desværre der, hvor organisationerne stadig sparer pengene i stedet for at lave den virkelig gode grafik, video eller måske endda Livevideo, der pakker budskabet ordentligt ud.

Tweetables
Jepper. Så kom de. Som beskrevet i et andet maratonindlæg om “kontrolpulten” over klassiske værktøjer med et digitalt tvist, er der rigtig meget effekt i at kunne tale i Tweetables og lade sætningerne vandre. Det har egentlig intet med Twitter at gøre. Pointen er, at taler skal tale i punchlines som var det tweets på konferencen, så de når længere ud og helt ind i journalisternes dækning. Det kan understøttes med alt muligt finurligt, med slides med budskabet, med tweets fra organisationen selv og meget mere, men i bund og grund hviler det på taler. Kan man som Per Bennetsen i Region Sjælland finde ud af at sige … “Ytringsfrihed i Region Sjælland? Må lægen mene noget hos os? Nej. (kunstpause), Lægen SKAL mene noget hos os” er det lige så stærkt som Foghs “Ikke en frø, en fugl, en fisk har taget skade af regeringens miljøpolitik”. De sætninger skaber settings. Og sætter en tone. Derfor hedder det en sætning – og det er effektivt. Behøver vi mere lyrik på den? Groft sagt findes der to typer talere i det her land: Dem der taler til folk i rummet, og dem der taler til alle i hele Danmark, selvom de står i et rum beregnet til 150 mennesker. Den første race er uddøende.

Annoncering
Tjek lige, hvordan f.eks. Danske Spil elegant annoncerer direkte til meningsdannere på Altinget med sangen om deres udlodningsmidler. Der er ingen grund til at råbe, eller råbe særlig højt, hvis man bare er præcis nok. Annonceformaterne målrettet til 1240K (Folketingets postnummer) udvikler sig konstant. Vi vil se de første kampagner i 2018, der målrettet adresserer politikere, der er på Folkemødet, på talerstolen eller sidder på et rådhus eller i en regionsgård.

Dataanalyser
Ramte din kampagne den rette modtager? Et af de helt nye, men effektive greb er at bruge målrettede måleværktøjer til at se, om en politiker, eller en konsulent for samme klikker på dit link. Det kræver programmer som Fastbase eller Leadfeeder og lidt kendskab til Bit.ly-links. Kort sagt: Du må ikke sende en mail til en vigtig interessent, uden at du måler på, om de klikker. For så har du et fortrin. Kæder du det sammen med lidt lækre cookies på klikkerens browser, kan du kombinere både annoncering og viden om, hvad de har læst.

Der er masser af værktøjer, der ligner. Også de helt korte blogindlæg som understøttelse til lobbyindsatsen, når de f.eks. sidder på Altinget. Du fik et kort indlæg her, og så må du vende tilbage for mere.

 

 

 

Kan du skabe volumen?

Et af de vigtigste elementer i selve den digitale interessevaretagelse er evnen til at skabe et tryk, der er stort nok til at få nogen til at flytte sig. I modellen fra bogen om Digital Interessevaretagelse er det skridtet efter at få fortællingen på plads.

kampagne

Vi har fået et par eksempler for nylig til, hvordan man kan gøre det. Ældre Sagens Bjarne Hastrup, der ikke slår en blød bule i en hat med sin Twitterkonto meldte som modstand til Regeringens skatteudspil, at ”De ældre synes det er den største uretfærdighed, som de har set længe, bare se på vores Facebook-profil, hvor det vælter ind med kommentarer”.

Fortællingen er, at de ældre er ofrene, der føres bag lyset. Bevisbyrden er den volumen, som kommentarerne udgør. Det kan Hastrup bruge i sin argumentation – a la ”Så mange kan da ikke tage fejl”.

Dyrenes Beskyttelse var med deres kampagne om ”Burgrise” ude med fortællingen om, at grise som vi kender det fra burhøns blev spærret inde i trange bure. Volumen skabte Dyrenes Beskyttelse med udsagnet om, at de havde samlet ”10.000 underskrifter på under to døgn” – det kan smides af sted i en pressemeddelelse og pitches ind til journalister, og så har man procesfortællingen som løftestang.

Den videre volumen skabes ved at holde kog i underskriftsindsamlingen som her, med tweets igennem Britta Riis’ Twitterkonto, hvor både Tv2 News og DR er tagget. Det er offensivt. Til gengæld er det en gåde, hvorfor Dyrenes Beskyttelse har udstyret deres vigtigste afsender med grafikker, der er for store i bredden til en smartphone, når man ser dem i en Twitter-strøm. Det koster effekt.

danielh

Volumen er generelt et kæmpe nøgleelement. Et medlem af en politisk gruppe skal bruge volumen til at rejse sig op i samlingen af sine partifæller og kunne sige, at ”det her er altså noget, der ligger folk meget på sinde”. Idéen er, at både Ældre Sagen og Dyrenes Beskyttelse kan mobilisere det tryk, der får det til at se ud som om det ligger rigtig mange på sinde.

Skal du skabe volumen i din kampagne, er der en række muligheder på tværs af medier, og mange af dem er beskrevet i bogen. Mange retweets er – heldigvis for lobbyister og desværre for den almindelige dansker, der helst skulle rammes af det, der er væsentligt – en sikker vej til at få en journalist til at se, at der er noget, journalisten bør undersøge nærmere. Det kan en organisation selv skabe ved at have nok folk på platformen. Mange delinger, kommentarer og likes på Facebook er som i Ældre Sagens tilfælde endnu en mulighed – det kan man skabe med godt indhold og annoncekroner med ”boost opslag”-knappen. Og så er kunsten at løfte det op i sin øvrige kommunikation og få det til at vandre på tværs af sociale medier, netaviser, debatprogrammer og den anden vej igen. Det kan også gøres med et hashtag – og det er det, hashtagget kan. Se på Ligefor-kampagnen fra bogen, eller kig på enten #Lamborghini-reform eller #gyllegate.

Bogen nævnt på K-forum

… Først udkom den hands-on anvendelige ”Digital interessevaretagelse”, forfattet af en af de tunge på det påvirkningsfelt, Benjamin Rud Elberth.  Must-read-moppedrengen om, hvordan lobbyisten bruger de sociale medier, er en fuldtræffer på både strategisk, taktisk og operationelt digitalt niveau.

Ordene er Peter Moses. Storm ud og køb en af hans og Susanne Hegelunds bøger i stedet for at hænge her på siden. Javel, Hr. Minister, Lobbyistens Lommebog og Flyt Magten er alle lige så uundværlige dele af dit Lobby-arsenal, som Digital Interessevaretagelse er. Læs Peters anmeldelse af en helt femte bog “Lokal Lobbyisme” her.

Bogen er blevet anmeldt – Journalistens fagblad

… Til gengæld er forfatteren en af de få i Danmark, der virkelig ved, hvad han taler om. Bogen er spækket med overbevisende, aktuelle cases og har styr på teori, kilder og noter. Den er et must for alle, der vil vide mere om ’what the hell is going on’. Læs printudgaven, inden den bliver forældet. Ellers følg med i den digitale udgave af samme navn, som løbende opdateres.

Læs hele anmeldelsen på Journalisten.